Blog

SØVN

Tip til at få en bedre søvn

Igen i nat har jeg ligget vågen. Problemer med at falde i søvn er noget som jeg har døjet med siden jeg var ganske lille. Jeg kender efterhånden mine mønstre, så jeg plejer at kunne undgå at ligge vågen, men ikke i nat. Inden jeg lærte mine mønstre at kende kunne det sagtens være mindst en gang om ugen, at jeg lå vågen et par timer før jeg faldt i søvn - hvis jeg ikke endte med at blive så frustreret over ikke at kunne sove, at jeg bare stod op. Jeg har prøvet specielle dyner, hovedpuder, akupunktur, lavendelduft, citronduft, baldrian, meditation, “tæl får”, “tæl til 100 baglæns”, notesbog til at skrive alle mine tanker ned i. Intet virkede særlig godt.

 

Knæk din søvnløshed

Først da jeg lærte at knække min kode til mit søvnmønster, begyndte jeg at have let ved at falde i søvn. Jeg vil her give dig noge tips til, hvordan du kan lære at blive bedre til at falde i søvn.

 

Prøv at lægge mærke til, hvad det er der gør, at du har svært ved at falde i søvn?

For mig hænger det ofte sammen med, hvis jeg har tænkt for mange tanker i løbet af dagen - mest bekymringstanker. Jeg øver mig i at blive bedre til at slippe mine bekymringer.

 

Jeg slipper bekymringstankerne ved et simpelt trick, som du også kan lære. Det kræver øvelse og en del stædighed at lære tricket. Se min video om at slippe bekymringerne til inspiration.

 

Mine søvnproblemer kan også skyldes, at jeg har været for aktiv inden jeg lægger mig til at sove. Enten at jeg er styret rundt for at nå de praktiske gøremål eller været for meget på facebook, tjekket diverse sider.

 

Min hjerne har i begge tilfælde været på overarbejde. Jeg sørger derfor for at “geare” ned, ved at bruge mindst en time på at “nusse rundt” og intet gøre.

 

Vil du lære mere om dine mønstre og hvordan du bryder med dit dårlige søvnmønster, så find mere inspiration på min side eller kontakt mig for en samtale.

 

De bedste hilsner

Siri Wessel Wetlesen

 

HØJT BEGAVET BARN

Alle forældre ønsker at deres barn er godt begavet - da de så håber, at de derved får det nemmere i livet. Jeg giver dig her nogle træk som kan pege i retningen af at dit barn er højt begavet.

1) Dit barn har et større ordforråd end jævnaldrene.

2) Stiller store spørgsmål om livet i en tidlig alder - fx grubler om døden når de er tre år.

3) Er mere nysgerrige og aktive end jævnaldrene - når de er 0-4 år. De kan være en mundfuld for de fleste forældre, når de spørger om alt mellem himmel og jord - konstant!

4) Starter i en tidlig alder med at øve sig i at fortælle historier. Forskningen har vist, at børn som kan finde ud af at fortælle historier i en tidlig alder, er mere intelligente end gennemsnittet.

5) Lærer hurtigt nye ting. Fx skal kun vises én gang hvordan man sætter en DVD i, så kan de det fremover.

6) Søger oftere ældre børns selskab eller voksnes selskab.

7) Kreativ tænkning - finder ofte nogle sjove og kreative løsninger på deres problemer.

 

De har ofte nogle helt specifikke vanskeligheder i forhold til deres høje begavelse:

- De kan have en stringent logisk tænkning, som andre jævnaldrene kan have svært ved at følge.

- De kan føle sig isolerede fra andre, anderledes end andre, svært ved at forstå, hvordan andre tænker eller at andre ikke har de samme dybe overvejelser om livet som de har.

- En del højt begavede børn udvikler også angst eller OCD, idet de er sig meget bevidste om, hvad der foregår i verden og tidligere end andre tænker over de store spørgsmål i livet. Populært sagt plejer man at sige, at deres følelser slet ikke kan følge med aldersmæssigt til det de rationelt forstår. De bliver derfor mere udsatte, da de forstår mere end de følelsesmæssigt kan kapere.

- Nogle med høj begavelse ender med at få forskellige psykiatriske diagnoser, da de ikke bliver hjulpet tidligt nok.

- Høj intelligens kan føre til isolation, til at de hele livet føler sig anderledes end andre og sat uden for fællesskabet.

- De risikerer depression, angst, OCD og andre psykiatriske lidelser, når de ikke bliver mødt af eksperter som ved, hvad de har med at gøre.

 

Det er mit formål med min praksis, at jeg gerne vil øge bevidstheden om de vanskeligheder som højt begavede børn har og være med til at sikre at de får eksperthjælp.

 

Jeg vil gerne væk fra myten om at du som forælder er heldig, fordi du har fået et højt begavet barn - fordi det må der være mindre arbejde i, da barnet jo kan alt selv. Du er heldig, men det er et stort arbejde at have et højt begavet barn og også et stort arbejde at få ens højtbegavede barn til at trives.

 

De bedste hilsner

Siri Wessel Wetlesen

 

 

ENSOMHED

“Jeg føler mig ensom, der er ingen som rigtig kender mig eller forstår mig”, sådan starter den unge pige Ditte som sidder i sofaen foran mig vores første samtale. Det er tydeligt, at det er smertefuldt for hende at sidde her og begynde at fortælle om sin ensomhed.

 

Hun har altid følt sig anderledes og udenfor. Følt at hun står som den lille pige med svovlstikkerne og kigger ind på de andre som hygger sig. Der er få øjeblikke, som hun kan huske, at hun følte sig som en del af noget. Det har mest været, når hun var forelsket. Denne følelse af endelig at høre sammen med nogen – ikke at føle sig ensom mere.

 

Hun sidder i min konsultation, fordi hun igen har brudt med en kæreste. “Han behandlede mig ikke godt. Jeg tror nærmest, at han var ligeglad med mig” siger Ditte. Hun kan ikke forstå, hvorfor andre kan finde søde kærester, når hun altid løber ind i de forkerte typer. Hun kan oplever igen følelsen af at stå uden for – alene i verden.

 

Hun fortæller, hvordan hun altid er der for sine veninder, men aldrig føler, at de er der for hende. “De lytter ikke som jeg gør”. “Det er som om de ikke er interesserede i mig”.

 

Ud ad til ser Ditte ud til at leve drømmelivet. Smuk, ung, sofistikeret, masser af veninder og omsværmet af mænd.

 

Hun er det jeg (provokerende) kalder en facadeprinsesse. Alt ser godt ud på facaden, men inden i føler hun, at hun er forkert, grim, at ingen nogensinde vil kunne elske hende, hvis de virkelig kendte hende.

 

Det kræver mod af hende at sidde i min konsultation og begynde at åbne op for de sider af sig selv, som hun ikke bryder sig om – sine skyggesider. Skyggesider er sider ved os selv, som vi ikke kan acceptere. Hvis vi møder de sider i andre mennesker, bryder vi os ikke om den type mennesker – de er egoistiske, selvoptagede, for følsomme mv. fordi de bliver en reflektion/ et spejlbillede på det, vi ikke bryder os om i os selv.

 

Ønsker du også at blive bedre til at se dine skyggesider? At blive bedre til at elske dig selv? At lære dig selv bedre at kende, så du derved får mere ud af dit liv? Så like min fb side og følg min blog, hvor jeg ugentligt poster nye artikler til inspiration.

 

De bedste hilsner

 

Siri Wessel Wetlesen

DRØMMELIV

 

Jeg vil give dig to brugbare tips til, hvordan du kommer tættere på det liv du drømmer om.

 

Din hjerne har en delete funktion, hvor du kan ændre på det indhold, der er i din hjerne. Din hjerne er således indrettet at du kan træne den op. Du kan træne den til at lære nyt, og du kan træne den til at glemme. Lige nu er der sikkert nogen der siger “Nej det kan ikke passe. Det smertefulde jeg har oplevet i min fortid kan jeg aldrig glemme”. Men forestil dig at de erindringer fortsat dukker op, men kun som små lysglimt og uden den smerte de aktuelt er forbundet med? Det kan lade sig gøre at komme dertil. Jeg vil her give dig to tips til at komme i gang med den proces.

 

Motorvejen

 

De neurale forbindelser i din hjerne udgør en motorvej. De sammenkobler dine erindringer, følelser og tanker hvert eneste sekund. En duft kan udløse en erindring og en emotion, nogle gange er vi ikke engang klar over erindringen, men mærker blot følelsen som duften giver os.

 

Forestil dig, at du kører på motorvejen, hvordan du skifter spor – fra at ligge i det langsomme nødspor med masser af dårlige minder til at ligge i ydersporet med nye indtryk og fuld fart på.

 

I den vognbane som du ligger i bliver forbindelsen i hjernen stærkere. Den bliver styrket af at du kører i dette spor. Du udvikler flere neurale forbindelser og der fremkommer en gliaproces, hvor de neurale forbindelser du anvender bliver hurtigere. Jo mere du bruger den neurale forbindelse – eller vognbane – jo stærkere bliver forbindelsen og jo lettere bliver det at komme over i den vognbane og drøne derudad.

 

Hjernen har to hjælperedskaber. Nogle gliaceller er med til at forstærke forbindelsen, hvor andre micro-gliaceller er med til at rydde op i hjernens forbindelser. Gliacellerne fremmer og styrker forbindelser og hjælper dig fx til at blive bedre til at køre din bil. Micro-gliacellerne lukker hullerne i vejen, som du bliver ved med at falde ned i, så der bliver mere plads i hjernen til at lære nyt.

 

Oprydning

 

Har du nogensinde oplevet at din hjerne bare er fuld og ikke kan rumme mere information? Måske når du er startet på et nyt job eller er i gang med et vanskeligt projekt. Når du lærer nye ting, opbygger din hjerne nye neurale forbindelser, men de er ineffektive og kun midlertidige, derfor skal du bruge mere energi på at holde gang i disse nye neurale processer – eller spor – i din hjerne. Din hjerne er samtidig i gang med at rydde op, så den bliver mere effektiv. Noget af denne oprydning sker når du sover.

 

Din hjerne rydder op i sig selv – lapper huller – når du sover. Har du oplevet at vågne efter en god nats søvn og føle dig helt klar i hjernen? Det er fordi din hjerne har været effektiv til at rydde op om natten. Så du vågner og der er igen plads til ny information i din hjerne.

 

(Tip 1:) Powernaps og mindfulness

 

Første tip er at få lagt små powernaps á 10-20 minutters varighed eller mindfulness-øvelser ind i din dagligdag. Du kan finde en mindfullness-øvelse på min hjemmeside, som tager under 5 minutter. Gør det let for dig selv og vælg nogle tidspunkter, hvor du har 5-10 minutters ro i din dagligdag. Det kan være på vej i toget til arbejde, eller at du bruger 10 minutter af frokostpausen på en øvelse. Sørg for at det er samme tid på dagen og gør det til en rutine. Vores hjerne er nemlig doven og vil hurtigt falde tilbage til sine gamle rutiner. Så for at dette skal virke, skal du aktivt vælge at gøre det og finde tid til det. Til gengæld vil jeg garantere, at du vil opleve et dagligt større overskud.

 

Små powernaps og korte mindfulness-øvelser kan hjælpe din hjerne til at rydde op i sig selv, selv hvis du ikke kommer ned i den dybe søvn (REM søvnen). De giver så at sige din hjerne en pause, så den kan få tid til at rydde op.

 

(Tip 2:) Fokuser på det gode

 

Det andet tip er, at du skal være bevidst om det du tænker på. Du har rent faktisk noget kontrol over, hvad det er din hjerne skal slette, når du sover. Det er de synaptiske forbindelser du ikke anvender, som din hjerne vil slette. De forbindelser som du bruger i løbet af dagen bliver styrket og huskes derfor bedre. Tænker du igen og igen over de dårlige oplevelser du har haft, vil forbindelsen i hjernen blive styrket. Ligeledes hvis du går og retter din opmærksomhed mod alt det som andre mennesker gør imod dig, så er det den information, som vil lagres i din hjerne.

 

Fokuserer du i stedet på de gode ting som sker i dit liv, så vil din hjerne bruge sin tid på at rydde det andet væk i din hjerne og styrke de forbindelser om alt det gode der sker i dit liv.

 

Det lyder måske simpelt, men det er det ikke. Det kræver et aktivt valg. I starten kræver det ofte at du bliver guidet til at holde fast i de gode nye neurale forbindelser, som du har skabt.

 

Tilbagefald

 

Nogle gange bliver det vognspor vi er i lukket, så vi må finde andre veje til at komme dertil, hvor vi gerne vil. Det kan være at vi i en periode må kører i nødsporet indtil det igen er muligt at komme ud i overhalingssporet.

 

De bedste hilsner

Siri Wessel Wetlesen

Brokkeri

Neurovidenskaben

 

Neurovidenskabelig forskning har bevist, at neuronerne i vores hjerne kan aktiveres samtidig. Dette betyder, at hver gang du tænker en negativ tanke, sætter det en kaskade af negative tanker og tidligere negative oplevelser i gang i din hjerne. Tusinder af neuroner bliver aktiveret i den proces.

 

Når du gentagne gange tænker negative og brokker dig, er du med til at vedligeholde disse neurale forbindelser - du holder så at sige motorvejen åben.

 

Det indebærer, at hvis du bliver ved med at kritisere dig selv, bekymre dig, brokke dig, vil din hjerne have nemmere ved at aktivere den del af din hjerne og hurtigt kunne assistere dig i din negative tænkning, så du kan hive masser af eksempler frem på at din tænkning er sand.

 

Du bliver dygtig til det du øver dig på!

Igennem hele dit liv er din hjernes neurale forbindelser skabt af det du øver dig på. Du bliver god til det du øver. Det kan være blevet en vane, at du brokker dig eller tænker kritisk om dig selv eller andre. Du er så vant til det, at du ikke engang stiller spørgsmålstegn ved det, eller kan forestille dig, at tingene kan være anderledes.

For eksempel hvis du er fanget i en trafikprop. Du sidder og brokker dig højlydt i bilen over de andre billister. Du forestiller dig, at du kommer hjem og fortæller din kæreste om, hvordan trafikken var ganske forfærdelig. Mens du øver denne samtale i bilen kan du mærke, at dit hjerte banker, din krop spænder op - du kommer i kamp beredskab. Du husker alle de tidligere gange du har oplevet noget lignende og pludselig er din tankestøm på vej ud af en meget sort tangent.

 

Så hvordan får du brudt de mønstre?

  1. Fang dig selv. Bliv bedre til at fange dig selv, når du er i gang med at brokke dig.
  2. Hold fokus på det du er irriteret over og lad være med at tænke fremad eller tilbage. Bliv i nuet.
  3. Stop med at brokke dig. Ros og anerkend dig selv hver gang det lykkes - du evner at være til stede her og nu!
  4. Vær taknemmelig.

Det er ikke muligt at være taknemmelig samtidig med at du brokker dig - prøv det! Vær taknemmelig for musikken i radioen, mens du sidder i kø eller at du sidder i en varm bil. Det er lige meget, hvad du er taknemmelig for. Det kan være selv de mindste ting, som du er taknemmelig for.

  1. Lav en ny neural forbindelse.

Du kan påvirke din hjerne. Du kan lave en ny neural forbindelse i din hjerne. Begynd at dyrke nogle positive oplevelser, positive tanker. Jo oftere du husker på de positive oplevelser, desto nemmere bliver det at hoppe ind på det spor i din hjerne.

 

Valget er dit!

Vil du være den person, som aldrig er tilfreds, som altid kan finde fejl og mangler i andre, dig selv eller verden? Eller vil du være den person, der ser tingene som de er og finder måder at leve med det svære på?

 

De bedste hilsner

Siri Wessel Wetlesen

Kontakt mig

Siri Wessel Wetlesen

Specialpsykolog

Gersonsvej 79, tv. 2900 Hellerup

e-mail: specialpsykologklinik@gmail.com

tlf. 3091 1771